|
OM TANTRA -
Resonans
|
|
Skrevet af Administrator
|
|
Lørdag, 16 Januar 2010 12:57 |
Resonans er en proces som indleder og forstærker en vibrationsmæssig respons i et modtager system som er afstemt til et afsender system.
Alle tantriske yoga teknikker er målrettede metoder til at skabe resonans med bestemte kosmiske energier. Ved at praktisere en bestemt Asana (yogastilling) kommer vi i samklang med en bestemt energi. Ved at lytte til et stykke musik med en specifik resonans kommer vi selv i samme tilstand som musikken udtrykker osv.
Nu om dage er der meget tale om "the law of attraction" eller "loven om tiltrækning" som den blev introduceret nogle år tilbage i filmen "The Secret". Loven om tiltrækningen er i virkeligheden blot loven om Resonans, som er blevet gjort mere let tilgængelig for masserne.
Loven om resonans fortæller os at to systemer/energier som vibrerer med samme frekvens vil blive tiltrukket til hinanden og begynde at "resonere" sammen. Dvs. at de vil starte en proces hvor de udveksler information mellem sig.
Mikrokosmos og makrokosmos
I Tantra siges det at mennesket er en eksakt kopi af universet men i mindre målestok. Alt hvad der findes ude i universet findes også i os. Vi er et "mikrokosmos" som er en kopi af "makrokosmos". Ved at tune os ind på en bestemt frekvensområde af universet (makrokosmos) kommer den frekvensområde til at vibrere i takt med samme frekvensområde inden i vores mikrokosmos og energi og information fra det frekvensområde vil blive "downloadet" inden i vores mikrokosmos. Befinder vi os f.eks. i et sted hvor der er en "vred" resonans bliver vi selv vrede fordi vi indeholder kimen til vrede. Befinder vi os i et sted hvor resonansen er hektisk og opgejlet ligesom i en fodbold stadium bliver vi selv hektisk og opgejlet. Befinder vi os i et sted hvor resonansen er blid og fredfyldt bliver vi selv blide og fredfyldte.
I løbet af dagen bevæger vi os kontinuerligt gennem forskellige resonanssfærer og vores mentale, emotionelle og fysiske tilstande bliver kontinuerligt berørt af disse.
Resonans på tværs af mediet
En bestemt resonans kan findes på tværs af medier, f.eks. et landskab, en farve, en film kan alle kanalisere lignende resonanser.
Negative og positive resonanser
Det kan have en stor betydning hvilke resonanser man vælger at omgive sig med. F.eks. kan musik have en enorm indflydelse på os. Lad os tage eksemplet af Heavy Metal som laboratorieforsøg har vist er i stand til at dræbe planter. Ved at høre heavy metal er det muligt at du føler dig energiseret, men du vil højst sandsynligt også føle vrede, had og destruktion. Du vil komme i en resonansproces med alle de mennesker som lavede musikken og den tilstand de befandt sig i når de kanaliserede musikken. Du vil indgå i en resonans proces med alle mennesker som lytter til musikken og som resonerer med den tilstand. Dit "resonanssystem" vil gå i resonans med "heavymetal" resonanssfæren og du vil begynde at downloade alt deres negativitet og had ind i dit system.
Ligeledes hvis du lytter til smuk og blid musik vil du vække disse resonanser i dit eget væsen og du vil resonere med de mennesker som hører den slags musik. Du vil få fredfyldte tanker og følelser og indgå i den "fredfyldte" resonanssfære.
Er man et superbevidst menneske har man nemmere ved at modstå negative resonanser, men indtil man når det niveau er det bedre at undgå de resonanser man ved man ikke kan håndtere.
Loven om tiltrækning
Såfremt man ønsker at tiltrække sig noget bestemt i ens liv er det vigtigt at forstå resonansprincippet. Sæt nu du ønsker en bestemt bil, f.eks. det kunne hedde sig en Audi A4 1.8 T. Så tag ud og få dig en prøve tur. Mærk med hele dit væsen hvordan det føles at køre i bilen. Derved kommer du i "resonans" med de følelser og du vil tiltrække samme oplevelse nemmere næste gang. Du kan tage det et skridt videre og prøve at forstå og studere resonansen af de folk der kører i og har råd til den slags bil. Hvordan ser de ud? Hvordan går de klædt? Hvad er deres tankesæt. Desto mere du kan efterligne disse ting desto hurtigere vil du tiltrække dig det du ønsker i dit liv.
I NLP kaldes det at studere dem som har succes i det område du ønsker at få succes i, som "modellering". I modellering så kopierer du den som har det succes du ønsker dig ned til mindste detalje. Du kopierer hans bevægelser, hans ansigtsmimik, hans måde at tale på. Dermed indgår du i en "resonansproces" med ham og du vil begynde selv at tiltrække tilsvarende succes.
I østen når man ønskede at opnå samme succes som en bestemt person, f.eks. en bestemt musiker eller en spirituel oplyst person, blev man hans discipel og studerede nøje alt hvad han sagde og gjorde. Gennem loven om resonans begyndte man at agerer, handle og tænke ligesom mesteren og blev dermed en kanal for samme resonanssfære.
Fokuser på det du gerne vil opnå i livet og studere de resonanser, som omgiver det du ønsker at opnå og det vil blive tiltrukket ind i dit eget mikrokosmos.
Universet er i sin essens et hav af vibration og vores bevidsthed som flyder i denne enorme hav af vibration har mulighed for at vælge hvilke vibrationer den omgiver sig med.
Videre læsning og inspiration
Der findes et hav af systemer og metodiker som benytter sig af loven om resonans til at opnå succes. Vi kan anbefale at I besøger: Reality Creation Secrets for at lære metoder til at få alt hvad I kan ønske jer af tilværelsen ved at bruge loven om resonans.
|
|
Senest opdateret ( Lørdag, 16 Januar 2010 13:03 )
|
Comments